PRÆSENTATION

Arbejdsgruppen ”Katolikker for lighed blandt trossamfund i Danmark” er blevet dannet med det formål at undersøge og gøre opmærksom på den urimelige forskelsbehandling, der herhjemme eksisterer mellem folkekirken og de andre statsanerkendte trossamfund. I sit manifest opregner gruppen i alt 9 punkter, hvorved andre trossamfund diskrimineres i forhold til folkekirken. Arbejdsgruppen har den opfattelse, at mange af disse punkter strider mod den eksisterende grundlov eller mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Men de er under alle omstændigheder udtryk for en urimelig og utidssvarende forskelsbehandling, især på baggrund af, at så godt som alle andre lande i Europa stiller trossamfundene lige og har en adskillelse af stat og kirke. Dette blev gennemført i Sverige pr. 1. januar 2000.

En sådan ordning burde efter arbejdsgruppens opfattelse også gennemføres i Danmark. Men i erkendelse af, at dette skridt formentlig vil kræve en grundlovsændring, og dermed tage lang tid, vil den med sit initiativ og sin aktion først og fremmest søge at få ophævet den urimelige forskelsbehandling mellem trossamfundene herhjemme.

Det er arbejdsgruppens mål at påtale denne diskrimination i form af et sagsanlæg mod den danske stat, eventuelt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg. Men det er også gruppens mål at søge at skabe debat i det danske samfund og bevidstgøre danskerne om disse uretfærdigheder, der så længe er gået upåagtet hen. Den eksisterende statskirke-struktur herhjemme har sine rødder i Enevælden og en helt anden samfundsorden end den nuværende, og politikerne har savnet mod til at forny eller ajourføre denne lovgivning, godt hjulpet på vej af en stor grad af ligegyldighed i befolkningen.

Et kirkesamfund kan godt have et privilegium eller en særordning, uden at dette betyder diskrimination af andre trossamfund, nemlig hvis disse ikke ønsker at få del i denne ordning. Det kan f.eks. dreje sig om folkekirkens repræsentative forpligtelser eller dens relationer til kongehuset.

De 9 punkter handler alene om diskrimination, d.v.s. urimelig forskelsbehandling. Hvad enten man er medlem af folkekirken eller af et andet trossamfund, vil de fleste uden tvivl opleve det som forkert at diskriminere anderledes troende. Mon ikke mange vil være enige i, at de fordele, som folkekirken nyder i forhold til andre trossamfund, kun bør bero på dens størrelse, altså medlemstallet – hvorfor den så i øvrigt heller intet har at frygte – ikke på diskriminerende bestemmelser over for andre trossamfund.

Dertil kommer, at en kirke eller et trossamfund i dag ikke længere har nogen ubetinget fordel af at modtage særlige privilegier af staten eller blive opfattet som en del af det offentlige ”system”, men at den har fordel af en frihed, der så vidt muligt begunstiger dens egen livskraft.

Endelig viser erfaringer fra Sverige, at dette også vil gavne det økumeniske klima og samarbejdet mellem de kristne kirker og samfund.