Niels H.K. Arbøl

 f. 1951 i København. Cand.scient i biologi, exam.art.

i religion, politiske studier. 1987 adjunkt ved Dronninglund Gymnasium,

siden 1994 lektor ved VUC Aalborg.

Forfatter til bøger om Europa, kristelige demokrater og politisk filosofi, hvoraf flere er oversat til andre sprog, samt til en grundbog om katolicismen, der udkom i 1998. Han driver desuden det katolske og fælleskirkelige bogforlag, Queenswood.

Medlem af biskoppens konsulentgruppe for medier.

 

 

Niels Henrik Assing,

f. i København K. 1940. Student Herlufsholm Kostskole 1958. Optaget og firmet i Den Katolske Kirke 1959.  Cand. jur Københavns Universitet 1966.

Arbejdet i Landmandsbanken og engelske investeringsbanker indtil 1971,

i Undervisningsministeriet indtil 1985, indtil 2000 i Vestdanmark som administrationschef ved Handelshøjskole Syd og Syddansk Universitet.

Gift med Ursula; tre børn på henhodsvis 30, 27 og 22 år.

Fra 2000 pensioneret..

 

 

Ole Dam

f. i København 1931. Læreruddannet på Statsseminariet på Emdrupborg 1961. Ansat som lærer ved Sct. Annæ skole, Amager 1961-62,

ansat som lærer ved N. Zahles gymnasieskole 1961-66 og  Den Suhrske Husmoderskoles seminarium 1962-66.

Lærer på Realskolen og Seminariet i Nuuk, (Godthåb) 1966-68.

Skoleleder ved Katolsk Centralskole (nu Skt. Ansgar skole) 1968-78, København - Skoleleder ved Sct. Joseph skole, Ringsted 1978-94

Pensioneret.

 

 

 

Jørn Arpe Munksgaard

Lektor ved Amtsgymnasiet i Sønderborg. Født 1947 i Struer og student fra Struer Statsgymnasium 1966. Efter militærtjeneste studier ved Aarhus Universitet med afsluttende embedseksamen som cand. mag. med historie som hovedfag og tysk som bifag. Senere supplerende bifag i oldtidskundskab og dansk.

 Har i katolsk regi som menighedsrådsformand ved Skt. Pauls Kirke i Sønderborg (1994-1999) været en af drivkræfterne i planlægningen og opførelsen af den nye katolske kirke i Sønderborg. Har endvidere 1996-2001 været formand for bestyrelsen på Rygaards Skole i Hellerup.

Forfatter til adskillige kronikker, debatindlæg, tidsskriftsartikler samt lærebøger.

 

 

Jørgen Nybo Rasmussen

f. 1929. Cand. mag i historie og geografi på Københavns Universitet 1960. Derefter studier på Universitetet i München og på "Institut fur europæische Geschichte" i Mainz. Arkivar i Rigsarkivet i 25 år, pensioneret 1989. Forskning og udgivelser især indenfor middelalderens kirkehistorie. Adskillige værker behandler emner indenfor de nordiske franciskanere "gråbrødrenes" historie. Om nyere tids danske kirkepolitik handler dog artiklen: "Katolikkernes retsstilling fra Reformationen til Grundloven" i "Religionsfrihed i 150 år. En jubilæumshilsen fra danske katolikker og baptister", Ælnoths skriftserie Nr. 9, Kbhv. 1999, side 10-37. Siden 1978 leder af "Katolsk historisk Arkiv". Formand for "Katolsk historisk Forening Ælnoth".